Thursday, February 4, 2010

Lehfeldt, Joof og Frödin - den virker hver gang

Now that I have tricked all my English speaking friends to visit my blog I want to appoligize because this post will be in Danish. It’s about Danish adds and I can’t write it in English, I’ve tried. I’m sorry guys.

Jeg har på fornemmelsen, at en ideudvikling i et dansk reklamefirma foregår cirka sådan her:

Vi er i et hipt farverigt mødelokale. Der er smarte malerier på væggene, en Nintendo Wii til at lege med i hjørnet og store sækkestole til at crashe i.

Chefen: Så drenge, vi skal sgu ha solgt nogle mobil abonnementer. Har I nogle forslag til, hvordan vi gør det?

Reklamemand 1: Ja for fanden. Jeg har det. Det skal være noget med Hella Joof og Peter Frödin… ja og Kirsten Lehfeldt. Dem elsker danskerne. Det blir pissegodt.

Chefen: Ja okay, men dem har vi jo set 100 gange før. Hvordan pepper vi det lidt op, så det blir rigtigt sjovt?

Reklamemand 2: For satan. Jeg har det. Det er genialt. Hella Joof er sømand, og så er Peter Frödin og Kirsten Lehfeldt hendes naboer, som er nudister. Og hør lige her, det skal være Kirsten Lehfeldt, der er manden og Peter Frödin, der er damen. Det bliver helt skørt, for så taler Kirsten lige som en mand og Peter får bryster ha ha ha ha!!!

Nu kunne man godt tro, at det er den komplette mangel på kreativitet, der irriterer mig mest. Okay det er nok egentligt det, der irriterer mig mest. Men der er noget, der generer mig næsten lige så meget. Hvad fanden i helvede er det for nogle koblinger reklamefolk laver. Undskyld mig men hvor ligger parallellen mellem afdankede sømand, superklamme nøgne mennesker og mobiltelefoner.

Lad mig komme med et andet eksempel. Nu har jeg selvfølgelig glemt hvilket supermarked, det var der lavede en helt utrolig kobling for nylig. Jeg citerer:
Det var stort da Columbus opdagede Amerika, men der er noget der er endnu større – vores tilbud på letmælk.

Jo jo det kan jeg godt se. Jeres tilbud på to liter letmælk, hvor man sparer to en halv, det er nok lidt større end, at Columbus trodsede ideen om, at jorden var flad, sejlede tværs over Atlanten og opdagede Amerika.
Og ja ja det er da helt klart en relevant kobling. Columbus opdager Amerika – I har tilbud på letmælk – det spiller skidegodt sammen.

Mit yndlings eksempel på hvordan fuldstændigt ideforladte reklamefolk kan få lov at forpeste vores tilværelse stammer fra radioen. For selvom det virker som om at tv-reklamer bliver lavet af jordens mindst kreative jakkesætsbærende mennesker, så er de jo rene Oscarvindere sammenlignet med de klovner der laver radioreklamer.
Det er Statoils nyeste radioreklame et fantastisk eksempel på.
Ikke nok med at hende den savlende teenager, de har fået til at speake reklamen knapt nok kan tale dansk, men hør lige, hvad de har fået hendes bøjlebefængte mund til at sige...
Nej, først skal jeg lige forklare, at reklamen er for take away kaffe. Ja ja, jeg ved hvad du tænker. Er Statoil ikke en tankstation, burde de ikke reklamere for benzin eller bilvask eller fælgrens? Jo du har ret… men det gør de altså ikke. De vælger at slå på deres kaffe, det er her de skal slå konkurrenterne. Anyway togskinnetøsen siger:
En undersøgelse viser at 69% mener, at smagen er vigtigst, når de køber take away kaffe.

Speaken er ikke slut endnu, men vi stopper lige her. Hvem f…. Er de sidste 31% der mener, at smagen IKKE er det vigtigste. Hvad går de 31% efter? Prisen? For det er da vist en universel regel at medmindre man køber sin kaffe hos DSB så koster sådan en kop et sted mellem 12 og 16 kroner og jeg ved godt, at vi har finanskrise, men der vel for fanden ingen der går op i fire kroner.
Noget helt andet. Hvem har bildt Statoil ind at de er Cepos? hvornår er Statoil blevet så akademisk et foretagende, at de føler det nødvendigt at citere undersøgelser I deres reklamer?!
Tilbage til speaken. Tøsen fortsætter:
Det er jo lige så vigtigt, at kaffen er både økologisk og bæredygtig.

Bæredygtig? Hvad fanden er det for et ord. Min nudansk ordbog fortæller mig, at bæredygtig betyder: Noget som er modent nok til at bære frugt?!?
Undskyld, men hvad fanden har det med kaffe at gøre? Tror Statoil i øvrigt, at det er et ord, deres kunder forstår? Måske mener Statoil, at deres målgruppe er det segment af danskerne, der foretrækker svære ord og kun stoler på det man siger, hvis man har en undersøgelse i ryggen. Jeg vil modsat skyde på at deres kernekunder er den del af befolkningen, der kører 1,5 kilometer på en liter benzin, gerne vil ha to franske hottere med on the road og som tror, at Cepos er navnet på en frysepizza.

Er der ikke en eller anden, der gider lære danske reklamefolk lidt om ideudvikling, kreativitet og målgrupper. Det er det eneste jeg ber om. Vær nu for f… lidt originale folkens. Send Lehfeldt og de andre tosser på pension og tænk lidt udenfor boksen. Please!

3 comments:

  1. Det er Bilka, som mener de er større end Columbus, så vidt jeg husker.

    ReplyDelete
  2. 87% af danskere er plat og synes faktisk at reklamerne er gode... jeg kan kun ryste på hovedet.

    ReplyDelete
  3. Flere undersøgelser Shawn. Drop det! Men du har ret, de skulle tage et smut overseas, der kan de f... lave reklamer! Tak skal du ha Morten, jeg ku ikke huske om det var Bilka eller Kvickly.

    ReplyDelete

 
Good USA / Bad USA - Blogged